Farum len i Lynge og Jørlunde herreder |
|
Bispegods |
|
|
Hovedgårde: Farumgård |
Under Roskilde bispestol hørte Farumgård, som var et ret stort len. I brevene fra Roskildegård er herredet beskrevet i afsnit M "Liunge herritt". Der er også nævnt noget gods i herredet, som ikke er omtalt i jordebøgerne. Det er oplistet på en oversigt for sig selv.
Sogn | Hovedgård | Byer | Gårde | Noter | Kirketiende |
Farum | Farum | Farumgård | 1 | 2 bol med 12 gårdsæder. |
Farum |
Farum | 30 | Plus Farum mølle og møllen ved Fiskebæk. | |||
Bodelstrup | 1 | - | Uggeløse, Lynge, Lillerød | ||
Bregnerød | 3 | - | |||
Stavnsholt | 2 | - | |||
Birkerød | Bistrup | 4 | - | ||
Udlejre* | Udlejre | 1 | - | ||
Ølstykke* | Svestrup | 1 | - |
Farum |
|||||
1372-1536 | Farum med hovedgården Farumgård var et større len under bispen. Der er ikke fundet rester af den oprindelige hovedgård fra denne tid. |
|
1372 | Gerardus Jacobi (Ulfeldt) er lensmand for bispen. | |
1475-1483 | Jens Tetz Rosengaard (død før 1485) er bispens lensmand. | ||||
1483-1515 | Sønnen Tetz Jensen Rosengaard (1468-1519) er bispens lensmand. | ||||
1515-1527 | Tetz Rosengaards enke Alhed Jørgensdatter Urne (død 1544) fortsætter som bispens lensmand. Alhed Urne har lenet på livstid på en afgift af 10 lødig mark, 15 pund rug og 15 pund byg. Hun døde 1544. | ||||
1527-1536 | Tetz Rosengaards og Alhed Jørgensdatter Urnes søn Jørgen Rosengaard får lenet af biskop Lave Urne, men broderen Jens slår Jørgen ihjel (det siges at være ved et ulykkestilfælde) og overtager lenet med livbrev sammen med moderen (Jens død 1533). | ||||
1536-1666 | Kronen konfiskerer bispegodserne, herunder også Farum len. Det forholdsvis lille len nær hovedstaden gives til hofbetjente som dørknægte, herolder, kuske og hofapotekere. |
|
1536-1544 | Alhed Jørgensdatter Urne får efter reformationen livbrev på lenet af kronen. | |
1544-1551 | Uvist, om der var en lensmand eller en foged, eller om lenet var underlagt et større len som Frederiksborg eller København. | ||||
1551-1564 | Dørknægten og herolden Claus Fontein fik lenet frit på livstid. | ||||
1564 | Den kongelige kusk Jens Severinsen fik også lenet på livstid, men måtte allerede samme år afgive det igen. | ||||
1564-? | Han efterfølges af hofapoteker Hans de Hund. | ||||
1666-1668 | 1666 overdrog kongen Farumgård til bisp Hans Svane (død 1668), der anlagde fiskedamme ved gården. | ||||
1668-1675 | Efter ham overgik godset til kammerherre Frederik Wittinghoffl (Scheel). | ||||
1675 | Professor Vitus Pedersen Bering (onkel til sin berømte navnefælle, som sejlede nord om Rusland og Sibirien) overtog godset for en kort tid. Han var blevet adlet 1671. | ||||
1675-1693 | Godset overgik herefter til overkammerjunker Adam Levin Knuth. Denne afhændede det 1693 (1688 ca. 17 tdr. hartkorn, altså et lille gods). | ||||
1693-1704 | Næste ejer var endnu en professor, nemlig Povl Vinding, der solgte den 1704. | ||||
1704-1741 | Han solgte til Jens Rostgaard (død 1716). Denne lod 1705 den kongelige bygmester Francois Dienssart opføre den endnu ret uforandret bevarede trefløjede hovedbygning. Efter hans død besad hans enke Else Iversdatter godset til sin død i 1741. | ||||
1741-1743 | Ved auktionen efter hende tilfaldt Farumgård Johan Lorentz Carstens, stamfader til slægten Castenskiold, der afhændede den 1743. | ||||
1743-1759 | Køber varlSøren Jensen Elsegaard, efter hvis død 1759 den solgtes. | ||||
1759 | I første omgang til livlægen Johannes Piper, som straks videresolgte den. | ||||
1759-1768 | Grev Christian Ditlev Reventlow var næste ejer. | ||||
1768-1774 | Godset solgtes 1768 til oberst Frederik von der Maase (død 1774), hvis enke Sophie Henriette Moltke solgte det 1776. | ||||
1776-1782 | Hun solgte til sin svoger general Andreas Hauch. Efter dennes død 1782 blev Farumgård solgt igen. | ||||
1782-1785 | Gården blev købt af kongelig agent Charles Selby, der videresolgte den 1785. | ||||
1785 | Køber var grosserer Søren Kierulff, som samme år solgte den igen. | ||||
1785-1788 | Han solgte til Bertel Nielsen Bøgvad, hvis enke Inger Münster 1788 solgte gården. | ||||
1788-1790 | Næste ejer var kaptajn Jens Clementsen fra Sild. | ||||
1790-1792 | Af ham fik major Carl Wilhelm Bang skøde 1790, og han solgte godset videre 1792. | ||||
1792-1798 | Ny ejer blev cand. jur. Jens Lowson. | ||||
1798-1806 | Af ham købte amtsforvalter Jacob Rosted gården 1798. 1806 videresolgtes den. | ||||
1806-1829 | Ny ejer blev hofjægermester Peder de Svanenskiold (død 1829), hvis døtre 1865 oprettede den Svanenskioldske famlliestiftelse. Svanenskiolds arvinger solgte Farumgård 1830. | ||||
1829-1839 | De solgte til forhenværende byfoged på St. Croix Frederik Frederiksen, der 1840 solgte gården igen. | ||||
1839-1842 | Køber var jægermester cand. jur. Ernst Bilsted. 1842 videresolgtes den påny. | ||||
1842-1883 | Ny ejer blev adjudant hos Christian VIII, senere generaladjudant Johan Henrik Fensmark (død 1871). Enken Thalia Dorothea Louise baronesse Holck drev godset videre næsten til sin død 1884. | ||||
1883-1886 | 1883 overtoges Farumgård af sønnen, overretssagfører Frederik Ernst Fensmark (død 1887), der afhændede gården 1886. | ||||
1886-1889 | Gården kom til kultusminister Jakob Frederik Scavenius. Denne overlod gården til sin søn. | ||||
1889-1891 | Sønnen var Per Scavenius, der 1891 solgte gården. | ||||
1891-1906 | Køber var jægermester Einar Sehested. | ||||
1906-1910 | Udstykningsselskabet A/S Farumgaard er næste ejer. Aktieselskabet udstykker godsets jorder. | ||||
1910-1932 | Hovedbygningen og den omliggende skov og park blev i overtaget af Elisabeth Mozart Jensen. | ||||
1932-1960 | Skt. Ursula søstrenes orden indretter et rekreationshjem på gården. | ||||
1960-1965 | Herefter overtages bebyggelsen af Dansk Kulturhistorisk Museumsforening. | ||||
1965-2002 | Stedet overtages herefter af Finn Riis-Hansen og Ruth Kongshaug Henriksen gift Riis-Hansen. | ||||
2002-2003 | Næste ejer er Anne Mette Andersen gift Bergsøe. | ||||
2003- | Kresten Andersen Bergsøe er næste ejer. | ||||
Alhed Jørgensdatter Urne og sønnen Jens afregner i 1536 lenet med: | |||||
10 mark |
Den nuværende hovedbygning er opført i 1705 med Frederik Dieussart som arkitekt. Gården er beliggende i tilknytning til den gamle Farum landsby og direkte ned mod Farum Sø. |